I takt med at det bliver varmer udenfor, får vores hud ofte andre behov. Jeg har f.eks. rigtig tør hud om vinteren og bruger derfor gernee oliebaserede produkter i den periode, men om sommeren går min hud over i den anden grøft og bliver en smule mere fedtet. Derfor er jeg også nødt til at skifte produkterne ud til nogle, som er oliefri - eller som minimum er til kombineret hud - ellers ligner jeg en total grease-ball.
Men selvom min hud skaber sig lidt, vil jeg stadig gerne have, at den ser flot, lysende og levende ud - hmm, og hvordan kan man så gøre det uden hverken at udtørre den eller tilføre en lidt fedtet hud flere olier?
Efterhånden som sommeren nærmer sig, kan jeg bedst lide at skrue lidt ned for makeuppen - i hvert fald mængdemæssigt), og jeg sigter derfor efter en let dækning, som ikke ser pudret ud. Men hvordan undgår man så, at ens foundation glider rundt i hele sylten på én i løbet af dagen? Well, here's a trick:
Tag lidt foundation på håndryggen, en smule ansigtscreme eller primer oveni og til sidst lidt guld pigment - det kan f.eks. bare være en løs guld-øjenskygge, som du måske har liggende i forvejen. Mix det sammen og smør det i ansigtet. Så let er det! :)
Du kan selv lege lidt med mængdefordelingen af de tre produkter, så det passer præcis til dig.
Enjoy ;)


Ingen kommentarer:
Send en kommentar