Kender I det, når der er så mange produkter at vælge imellem i reklamerne, at man føler sig mere forvirret end oplyst? Jeg har f.eks. haft rigtig svært ved at finde ud af, hvilken foundation, der passer til min hud, fordi jeg har en kombineret hud, der bliver tør nogle steder, fedtet andre steder, rødmer nemt og så får jeg selvfølgelig også de lejlighedsvise break-outs. Grrr!
"Jamen jeg bruger ikke foundation", tænker du måske - og det er heller ikke sikkert, at du har brug for ret meget (eller at du (mindre sandsynligt) har perfekt englehud året rundt), men så kan man efter min mening ligeså godt lade være med at læse min blog ;)
Jeg synes, at hvis man endelig interesserer sig for makeup, illusioner, effekter og hvordan man fremhæver det bedste ved sig selv, så kan man ligeså godt gøre det ordentligt. Makeup ser bedst ud, hvis det er gennemført og med stil ;) Det betyder så også, at det godt kan betale sig at investere i lige præcis dette her område. Jeg har også blog-indlæg på bedding, som handler om billige og gode produkter til resten af ansigtet, men lige præcis med foundation synes jeg, at man får hvad man betaler for.
Som sagt er min hud rigtig bøvlet, men jeg har fundet et par forskellige produkter, som er rigtig gode - og ja, jeg har selv testet dem ;)
Den første er gode gamle Basiron 5%, som er en Benzoylperoxid-salve til lokal behandling, som ganske enkelt udtørrer PROBLEMET! - og det virker! Jeg dupper det bare på helt lokalt hver aften (og somme tider om morgenen, hvis det er helt galt. Så lader jeg det bare sidde et kvarters tid, inden jeg går igang med dullegrejet).
Basiron kan enten købes på dit lokale apotek for ca. 120 kr,-. Hvis du dog ikke gider at slæbe dig ned efter det, kan det også købes her:
http://www.med24.dk/hudpleje/uren-hud-bumser/behandle/basiron-5-60ml/product_info.php/cPath/50_65_151/products_id/314
Et andet rigtig godt produkt er Clinique's Anti Blemish Solutions Liquid Makeup, som er en foundation, der indeholder Salicylsyre, som også rygtes at have en gavnlig effekt på hud, som er tilbøjelig til at bryde ud i lys luge. Jeg elsker dette her produkt, fordi den lægger sig på huden som silke. Den tørrer hurtigt og bliver mat - uden at blive "kaget" og har en god dækkeevne (hvilket så også betyder, at man skal være lidt fix på fingrene, så den ikke når at tørre, før man har placeret den dér, hvor man gerne vil have den).
Man kan købe den i Matas for ca. 250 kr,-. Hvis I skal ud at rejse til sommer er der penge at spare ved f.eks. at købe den i tax-free (eller faktisk bare ved at købe den et hvilket som helst sted i udlandet, fordi Danmark er så dyrt efterhånden, at det - efter min mening - begynder at blive en smule perverst).
Alternativt kan man købe den her for ca. 180 kr,- + fragt:
Dernæst er jeg blevet ret glad for min Nilens Jord Perfect Look Foundation. Til at starte med var jeg ikke ret begejstret for den, fordi jeg syntes, at den var svær at få til at ligge ordentligt på huden (jeg foretrækker normalvis at bruge fingrene til formålet), men så prøvede jeg at påføre den med en flat-top børste fra ELF, og det gav et rigtig flot, jævnt og medium-dækkende resultat, hvilket er perfekt til de dage, hvor min hud opfører sig ordentligt, og jeg ikke har brug for ret meget dækning.
Den koster 199 kr,- og kan købes enten i Matas eller her (+ fragt):
børsten koster ca 30 kr,- + fragt og kan købes her:
I den rigtig dyre ende ligger Cover FX, som desværre ikke fås i Danmark, men kan købes i England. Den har en let til medium dækkeevne, og lægger sig rigtig flot på huden. Den lægger sig pænest, hvis man bruger en primer under, men det bliver et andet blog-indlæg ;)
http://www.houseoffraser.co.uk/Cover+FX+30ml+Natural+FX+Water+Based+Liquid+Foundation/141798192,default,pd.html?cgid=10003
Sidst med ikke mindst et lidt billigere alternativ er L'Oreals True Match Foundation, som også dækker rigtig godt og har en skøn cremet konsistens. Den er rigtig god til dage, hvor man synes, at huden virker tør - eksempelvis om vinteren.
Jeg håber, at det har været brugbart, og at I finder den, som passer præcis til Jer hver især :)








Ingen kommentarer:
Send en kommentar