1. Drik vand
Ja, det er nok det mest kedsommelige råd af dem alle, men det passer. Når vi drikker vand, skyller vi alle affaldsstofferne ud af systemet, og som sygeplejerske har jeg set, hvad dehydrering gør ved huden. Faktisk, så er tørhed i patientens hud et anerkendt symptom på dehydrering. Så dehydrering kan ses på vores hud.
2. Nul mælk
Jeg ved ikke, hvad det er med mælk, men jeg synes, at min hud bliver værre, når jeg indtager mælkeprodukter. Om det er mælkens sammensætning eller en evt. tilstedeværelse af hormonlignende stoffer (hvilket kun ville være logisk, eftersom modermælk jo også indeholder hormoner), ved jeg ikke. Jeg ved bare, at når jeg holder mig fra mælkeprodukter, så bliver min hud pænere. Til gengæld skal man så sørge for at få kalk fra andre kilder (f.eks. grønne grøntsager, nødder, frø og fuldkorn).
Der findes nok ikke noget mere ulækkert og skadeligt for huden end at sove med makeup på. Der er rigtig god grobund for bakterier og dermed bumser på beskidt, småfedtet hud. Desuden kommer både makeuppen og bakterierne ned på dit hovedpudebetræk efterhånden som du vender og drejer dig, og så kan du få dem tilbage i ansigtet næste aften. Ad!
4. Rens dine makeup pensler jævnligt
Det er vigtigt, at holde sin makeup og sine pensler pæne og rene - af samme årsag som ovenfor. Der er også rigtig god grobund for bakterier, som har været oppe i ansigtet på dig én gang. Personligt har jeg en lille sprayflaske med sprit stående på mit bord, som jeg sprayer mine pensler med hver gang jeg har brugt dem. Derudover dybderenser jeg dem 2-3 gange om ugen (foundationpensler bliver dog dybderenset hver gang). Til det bruger jeg en ganske almindelig mild opvaskemiddel (!) - ja, du læste rigtigt: opvaskemiddel. Det virker som det skal uden at udtørre penslen fuldstændig. Alternativt kan du selvfølgelig købe specielle brush cleaners, hvis du er mere til dét.
5. Ikke puste på dine makeup pensler!!
Det virker måske ganske uskyldigt, men når du puster på din pensel, så får du små spytpartikler og dermed mundbakterier ned på din pensel, som du derefter får op i ansigtet..."lækkert". Hvis du får for meget af produktet på din pensel, så tryk lidt af på håndryggen, eller bank forsigtigt med penslens skaft på kanten af emballagen eller på din finger.
6. Desinficér din hænder
Der er rigtig mange hudproblemer, som stammer fra dårlig hygiejne. Én af dem er dårlig håndhygiejne. Prøv at lade være med at røre for meget ved dit ansigt med mindre det er strengt nødvendigt - og sørg for, at dine hænder i så fald er RENE.
7. Brug korrekt hudpleje til din hudtype både sommer og vinter
Det er langt de færreste, som har perfekt hud hele året rundt og derfor ikke behøver at bekymre sig ret meget om, hvad de smækker i ansigtet. Faktum er, at langt de flestes hudtype ændrer sig i løbet af året fra sommer til vinter. Det er vigtigt, at man finder de produkter, som virker for én på den pågældende årstid, fordi hudens krav ændrer sig i takt med vejrskiftet.
8. Solbeskyttelse
I ved det godt...men det ER jo attraktivt at være lækkerbrun om sommeren. Til gengæld er det ikke særlig attraktivt at være rynket som en slatten fodbold, når man fylder 35. Husk solcremen, hatten og solbrillerne!! Hvis man er lys som jeg skal man bruge en faktor 30 (og ja, jeg har fået foretaget en test på apoteket). Desværre bliver vores ozonlag tyndere og tyndere, og UV index'et HAR været oppe at runde 6, hvor Sundhedsstyrelsen så anbefaler creme, tøj og hat (og ved et UV index over 6, anbefaler de også skygge). Når alt så kommer til at, er én ting at blive rynket og få hyperpigmenteringer (de kan så også komme pga. hormonelle forandringer, men lad nu det ligge), en anden ting er at få modermærke- eller hudkræft. Den dræber MANGE hvert år - og kønt er det ikke, skal jeg hilse at sige...jeg HAR set det.
9. Fugt lock-in
Dette her lille trick er faktisk et jeg har lært af en af MAC's makeup artister i London. En fugtighedscreme kan nemlig kun gøre "so much" for dig. Især for en hud som min, som i forvejen har svært ved at holde på fugt, er det vigtigt at "låse fugten inde" i huden. Til dét bruger jeg MAC's Fix +, som er en vitaminspray, der holder fugten på plads. Den kan også bruges som setting spray efter du har lagt din makeup, eller som en opfrisker i løbet af dagen, og den koster ca. 150 kr,- her i Danmark.
10. Illuminators
En illuminator er en let creme med små lysreflekterende partikler, som giver huden en flot glød og som kaster lyset tilbage, når det rammer huden. Dermed sker der en optisk udviskning af småfejl på huden, som dermed også fremstår mere gennemfugtet og ungdommelig. Du kan bruge en illuminator alene, under eller over din foundation eller mixe den med din foundation. Jeg bruger for tiden Soap & Glory's "Hocus Focus", som desværre ikke kan fås i Danmark, men MAC har lavet "Strobe Cream", som her i Danmark koster 260 kr,-.
Jeg håber, at nogle af disse små fif vil være til gavn for Jer, og at I indenfor et par uger vil se forbedringer i huden, hvis I ligesom jeg ikke render rundt med perfekt englehud i ansigtet ;)






























