Hvis der er nogen, der har bøvl med sin hud, så er det mig! Eller rettere - har haft :)
Efter næsten 30 år er det lykkes mig at finde en rutine, som virker for mig. Min huds behov skifter med årstiden, som så mange andres. Men dét, der gør den særligt besværlig er, at jeg for det første altid har haft det, der medicinsk hedder Atopisk Dermatit - bedre kendt som børneeksem. En del har det som børn, men bliver fri for det i løbet af deres teenageår. Desværre er det en meget lille procentdel, som får det igen som voksne....that's me. Så jeg har sådan en rigtig herlig kombineret hud - tør nogle steder, fedtet andre steder - bare lidt mere ud i det ekstreme. Hvad gør man så?
Der er så ufattelig mange kosmetikfirmaer, som gerne vil sælge deres produkter, og som vil gøre og sige hvad som helst for at det lykkes. Lad mig først lige (som sygeplejerske) slå en ting fast:
Hvis I vil have det bedste råd, så lad være med at spørge sælgeren (f.eks. i Matas for at tage et rigtig grælt eksempel). Min erfaring er, at de ikke har den naturvidenskabelige viden, der skal til for at rådgive om hudpleje, men blot har været på kursus i det de nu skal stå og sælge - selvfølgelig arrangeret af kosmetikfirmaet selv.
Det bedste råd får man naturligvis af en hudlæge. Desværre er det sådan her i Danmark, at man skal have en henvisning fra egen læge - og det får man kun, hvis man har noget, der ligner cystisk akne og ikke almindelig irriterende akne. Alternativt kan man selv betale, men hvem har lige råd (og lyst) til at betale en privat hudlæge en timeløn på 4000 kr,-??
Jeg har i denne forbindelse selv haft glæde af den amerikanske hudlæge Dr. Neal Schultz, som rådgiver via youtube (!!!) - dér kan du finde svar på alt mellem himmel og jord, der relaterer sig til hudpleje og hudsygdomme:
http://www.youtube.com/user/dermTVdotcom
Fra Dr. Schultz har jeg bl.a. lært, at det ikke er rigtigt, at man skal købe alle sine hudplejeprodukter fra den samme linie i det samme mærke. Det er ikke beviseligt, at de forskellige produkter gør det, som du gerne vil have dem til, selvom firmaet påstår, at det er et must "fordi de virker sammen". Det er noget pladder, og et efterhånden gammelt (mer)salgstrick.
Jeg har to forskellige rutiner - én til om morgenen og én til om aftenen - og de består af de produkter JEG har valgt, og ikke dem som firmaerne påstår, at jeg skal vælge.
Om morgenen handler det for mig først og fremmest om at genere huden mindst muligt, idet den så bliver rød, og det er temmelig svært at dække uden at bruge et halvt bjerg af makeup - (de der grønne correctors kan man efter min mening ligeså godt smide i skraldespanden, for man vil altid kunne se det grønne ligge ovenpå huden). Jeg bruger:
1.
Avène Extremely Gentle Cleanser - som navnet antyder: ekstremt mild. Den fungerer lidt ligesom en rensecreme og skal påføres tør hud. Derefter fugter man en vatrondel og tørrer det overskydende af. Resten lader man sidde og fugte huden.
2. og 3. Herefter bruger jeg enten
Ole Henriksen Grease Relief Face Tonic eller en toner, som indeholder troldhassel (denne her købte jeg sidst vi var i USA, men de kan sagtens findes på nettet). Hvilken en jeg bruger afhænger af, hvor fedtet min hud er i en given periode. Ole Henriksens toner gør præcis det den siger, skal jeg love for! På et tidspunktprøvede jeg både rense-gel'en og toneren, men det udtørrede mig fuldstændig. I stedet valgte jeg kun at bruge toneren, og det fungerer rigtig fint. Alternativt bruger jeg som sagt troldhassel toneren. Troldhassel er et meget gammel remedie til alskens lidelser. Jeg bruger den fordi troldhassel reducerer rødme, kontrollerer hudens væsketab og beroliger irriteret hud.
4. Herefter giver jeg huden et boost med
Bare Escentuals i.d. Vitamins Skin Rev-er Upper, som siges at udjævne hudtone og -struktur og tilføre huden vitaminer. Om jeg lige tror på det....naaaah, ikke rigtig, men den indeholder glykolsyre (AHA - alpha hydroxy acid), som fjerner de døde hudceller og salicylsyre (BHA - beta hydroxy acid), som gør det samme, men endvidere menes at have særlig effekt på hud med tendens til akne. Alt det her med eksfoliering vil jeg forklare til sidst. Sidst men ikke mindst fungerer den som en primer, så makeuppen lægger sig pænere.
5. Oliefri solbeskyttelse. Vi ved alle sammen, at det er vigtigt, at beskytte sig i solen. Desværre er vi alt for dårlige til det, for vi tror ikke, at der er ret meget ultraviolet stråling heroppe på de nordlige breddegrader...men det er der! Derfor - erstat dagcremen med oliefri solbeskyttelse specielt til ansigtet, og du vil kunne holde hyperpigmentering og rynker på afstand lidt længere tid.
6. Til sidst bruger jeg altid en øjencreme. I øjeblikket er det
Clinique's All About Eyes Rich. Jeg elsker konsistensen, som er tyk og cremet. Jeg bryder mig ikke om eye-gels, fordi jeg ikke synes, at de gør noget for mig. Jeg skal have noget, der sparker...mås :)
Om aftenen går jeg lidt "hårdere" til værks. Først renser jeg al makeuppen af med en uparfumeret rensecreme. Det betyder ikke så meget hvilken - som regel bare den billigste.
1. Herefter bruger jeg
Liz Earle Cleanse & Polish Hot Cloth Cleanser, som er en lækker tyk rensecreme, der ineholder bl.a. kakaosmør og eucalyptus. Med følger de her specielle klude, som man skyller under varmt vand, vrider og polerer cremen af med igen. Det her produkt er nok det, som har gjort den største forskel for mig, og jeg tror, at det er en kombination af eucalyptus' desinficerende virkning og kakaosmørrets fugtgivende effekt. Genial er den i hver fald!
2. Herefter bruger jeg en meget lille mængde af
Clinique's 7 Day Scrub Cream, som er en mekanisk eksfoliator, rundt om næsen i panden og på hagen, hvor jeg kan se mine egne porer (hvilket jeg IKKE er tilfreds med!).
De fleste man spørger hyler op om, at man kun må eksfoliere en gang om ugen. Det passer ifølge Dr. Schultz ikke. Det er nemlig bl.a. de døde hudceller, som så at sige falder ned i poren langs hårstrået, hvor det blander sig med den talg vi danner og dermed former en prop - men det ved vores talgkirtel længere ned ikke noget om, så den fortsætter med at producere talg - ergo får vi en tilstoppet pore og dermed en bums. Så væk med de døde hudceller. Dernæst anbefaler han, at man bruger en kemisk eksfoliator i umiddelbar forlængelse af den mekaniske. Det er tilsyneladende synergieffekten mellem mekanisk og kemisk eksfoliering, der gør hele forskellen - og jeg må give ham ret. Jeg har allerede nu efter ca. 10 dage bemærket en forskel.
3. - til dét bruger jeg
Clinique's Clarifying Lotion 2. De fås i forskellige varianter alt efter hvilken hudtype, man har.
4. Til at give fugt i løbet af natten bruger jeg
La Roche-Posay Effeclar Duo Corrective and Unclogging anti-Imperfection Care, og til sidst igen -
5.
Clinique's All About Eyes Rich.
Et par andre ting, jeg har skrevet mig bag øret, og som jeg virkelig oplever virker for mig er:
- det passer ikke, at man skal skifte hudplejeprodukter med jævne mellemrum, fordi huden "vænner sig" til det vi bruger. Det er jo dét, der er hele pointen! Jo mere man skifter rundt, jo mere irriterer man huden. Stick with the stuff that works for you! - så kan man altid skifte sine fugtighedscremer ud afhængig af årstiden og hudens øvrige behov.
- man skal vaske sit ansigt INDEN man træner! Når vi efter mange timers søvn eller mange timers arbejde beslutter os for at træne, har vi en masse snavs siddende på huden. Når vi så sveder og tørrer det af med ærmet, trykker vi al den snavs direkte ind i huden. Derfor - vask ansigtet inden træning og skyl det med vand efterfølgende. Sved er i bund og grund helt rent saltvand, så det er ikke dét, der generer vores hud.
- madvarer med et højt indhold af jod har i flere studier vist sig at være forbundet med akne. Jeg ved ikke, hvorfor det er, men jeg oplever, at det hjælper at skære ned på bl.a. rejer, muslinger, krebs, krabbe, hummer, torsk og spinat.
- mælk oplever jeg også gør min hud værre. For mig er det så nemt med dét, eftersom jeg er laktoseintolerant ("lucky" me, right? ;)....jeg ved heller ikke, hvorfor dét er, men mine tanker kredser lidt omkring en lille lommeteori jeg har, som omhandler logikken i, at modermælk indeholder hormoner, som vores børn har gavn af, mens de er ammebørn. Måske indeholder komælk også hormonstoffer, da det jo er modermælk til kalve? Jeg er ikke klar over, om sådanne hormoner destrueres ved pasturisering, men det giver da stof til eftertanke. I hvert fald kan det hjælpe at skippe mælk helt.
Sikke en lang historie jeg fik skrevet til Jer denne gang! Jeg håber, at I måske har fået lidt inspiration og måske en lille smule mere viden om, hvorfor det er, at vores hud kan genere, og hvad vi kan gøre ved det, uden at skulle på Roaccutan, som er skrapt og har vist sig at være fosterskadeligt.
Lotsa love