Jeg beklager den åbenlyst uredte seng i baggrunden - vi er notorisk dårlige til at huske at rede seng, fordi vi gerne springer friske og frejdige op om morgenen (i hvert fald i sommerhalvåret, når solen skinner) og glemmer alt om det :D Jeg har også læst for nyligt, at støvmider ikke er så vilde med redte senge, fordi de efter sigende holder på den fugt, som kroppen har afgivet i løbet af natten - hrrm!! Anyway! - Jeg har ønsket mig sådan et bord i MANGE år, og i går fik jeg det foræret på en ganke almindelig tur i Ikea!
Det er rigtig dejligt at have fået alt mit farvelade ud af badeværelset, fordi den fugt og varme, der jævnligt genereres derude, forkorter holdbarheden af mine makeupprodukter.
Bordet har en rigtig god størrelse - ikke for stort og ikke for lille, og belysningen er jo som taget ud af Det Kongelige Teaters sminkerum - I LOVE IT!!!! :) Nu kan jeg rent faktisk se, hvad jeg laver - i modsætning til ude på badeværelset, hvor belysningen ikke har været ændret i 30-35 år, og som derfor snart får en ordentlig renoverings-endefuld! :) Lyset er ganske enkelt FABULOUS!:
Jeg ved ikke lige, hvorfor jeg altid skal skære ansigt...det ligger vist til familien - min storebror gør det også altid ;)


